top of page

Sportspsykologi

Som sportspsykolog anvender jeg en række af de terapeutiske metoder og behandlingsformer, jeg benytter i min almindelige psykologiske praksis. 

Men jeg har selv dyrket sport og præsteret på eliteniveau i mange år. Og jeg har gennem mange års arbejde  med sportsudøvere, fået en stor indsigt i de særlige problemstillinger, der er forbundet med at ville præstere på et højt niveau, og hvor fokus ligger på hvilke mentale udfordringer, der knytter sig til den sportslige kontekst. 

 

Som sportspsykolog kan jeg bruges til at arbejde med relationer, roller og kommunikation på et hold, hvor det ikke så meget er den enkelte sportsudøvers, men hele holdets præstation der er fokus på. Her er vil jeg som sportspsykolog kunne bruges til at arbejde med en lang række af de processer, man også betegner som ”Teambuilding”.

 

Men jeg bruger også sportspsykologien i en lang andre sammenhænge, hvor det ikke handler om at blive nr. 1, men hvor det mere handler om gøre det bedre eller ’så godt som muligt’.

Jeg kan tilbyde psykologsamtaler, hvis du har det svært med eksaminer eller situationer, hvor du skal stå over for mange mennesker og fx holde en tale. Du kan også få hjælp, hvis du er artist, kunstner eller andet og har det vanskeligt ved at stå på en scene.

 

Desuden kan jeg som psykolog hjælpe, hvis du er skal i gang med at skifte fra et liv som professionel med fokus på præstation og performance på et højt niveau til et ’almindeligt’ liv. Det kan være, at du har nået en alder, hvor du er nødt til at ’trække dig tilbage’, eller hvis du har fået en skade, der forhindrer dig i at fortsætte din karriere som eliteudøver af en bestemt disciplin. 

Disse udfordringer er også relevante for de fleste mennesker, når man skal til at skifte et langt arbejdsliv ud med en tilværelse som pensionist. 

 

Emner, det kan handle om:

  • Selvtillid og selvværd

  • Motivation

  • Kontrol af stress, nervøsitet og spændingsniveau

  • Mental træning og øvelser

  • Talentudvikling og rekruttering

  • Smertehåndtering

  • Koncentration og fokusering

  • Meditation og mindfulness

 

Bemærk at du også kan bestille et foredrag om sportspsykologi i din forening. Pris efter aftale.

bottom of page